Endelig. Jeg er på plads i det spanske, og har allerede haft mine 2 første arbejdsdage hos Bargain Andalucia - og hvilke 2 af slagsen.
Som jeg skrev i mit seneste indlæg hændede det, at jeg som ganske lille havde perioder i mit liv, med for stor tilbøjelighed til at se sort på enkelte aspekter af min tilværelse. Trods dette kan jeg dog sige, at jeg har været relativt glad og sat stor pris på mit liv som helhed, hvilket jeg vidst også fik skrevet. Dog må jeg overgive mig efter at være flyttet til Marbella. Nok har jeg kun været her i 3 dage, men allerede nu har min definition af begrebet livsglæde, nået hidtil usete højder!
Selvom jeg har villet det her så meget, med troen på at jeg opnår stor succes, tror jeg ikke at jeg har kunnet undgå at have haft en lille snært af nervøsitet i maven. Nyt land, nyt sprog, nye omgivelser, nyt job samt det at skulle opbygge et socialt netværk helt fra bunden igen - en cocktail der får de fleste personer til at overveje omstændighederne en ekstra gang eller fire.
Vi mennesker er fra naturens side, med rod dybt i vores psyke, blevet udstyret med et enormt tryghedsbehov. Netop denne hien efter "det sikre", kan være gavnlig i forhold til mange af livets aspekter, men ligeså er selv samme behov, desværre alt for tit en kæmpe hæmsko i jagten på at opnå succes i livet.
Som jeg skrev om sidst, mener jeg at det gælder om at tro på sig selv og tage chancer her i livet - bare springe ud i det hvis det føles rigtigt. Falder man og slår sig de første 9 gange, skal man nok få succes 10. gang, så længe at man ikke glemmer hvilke sten man faldt over i løbet af de første 9 forsøg. Personligt vil jeg mene at dem som ingen risiko tager, tager den allerstørste risiko af alle. Formlen til succes er, hvor enkelt det så end lyder, allemandseje og ikke reserveret til nogle enkelte i samfundet. Den er lige foran næsen på næsten alle mennesker og består efter min bedste overbevisning af 3 basale ingredienser som vi alle besidder/kan; forberedelse, hårdt arbejde/konsistens og sidst men ikke mindst at tage ved lære af sine forrige mislykkede forsøg - ganske ligetil uden nogen form for hokus pokus eller fancy PhD grad.
Jeg har lagt mærke til at forskellen på folk som har stor succes og folk som ikke har, ikke nødvendigvis findes i deres evner, uddannelses-mæssige baggrund eller i kvaliteten af deres ideer. Det som altid går igen er deres vilje til at blive ved og gøre noget ved tingene! Vi alle (stort set) har 2 arme, 2 ben og et hoved - hvis andre kan, hvad gør så at du/jeg ikke kan? Lever man efter en sådan indstilling, mener jeg kun at fantasien, nej ikke engang den, sætter grænsen for hvor langt man kan nå.
Definitionen af succes er ikke nødvendigvis den samme for dig som den er for mig, og igen, taler vi om kærlighed, arbejde, socialisering eller noget helt andet? Forstå mig ret, jeg er fuld af respekt for mennesker som ser sig tilfredse med 9 til 17 jobs, som måske ikke sætter de store krav til sig selv i forhold til at udrette eller opnå noget, som hele livet er tilfredse med at leve i deres egen andedam, og samtidig har modet, lykken og en livsglæde der ligger på niveau med folk der har "det hele". For mit eget vedkommende dog, har jeg længe kunne mærke at der skulle ske noget mere, at mit potentiale ikke kom nok i spil, at jeg som menneske bare måtte ud og opleve, lære og blive rigere på livets mange facetter.
Jeg synes selv at jeg har prøvet mange forskellige ting, taget min alder i betragtning, og været ansat som alt fra køkkendreng hos McDonalds, til at starte virksomhed indenfor tøjbranchen med 2 kammerater, til at være ejendomsmægler i København, til at være teamleder i et teleselskab for 40 ansatte osv. Mange ting har jeg lært hen ad vejen, men det vigtigste lektie har uden sammenligning været den, at jeg har indset vigtigheden af at følge sit hjerte, gøre det man brænder for, fremfor at se sig tilfreds med noget man egentligt ikke gider (gælder selvfølgelig ikke samtlige af de nævnte stillinger), eller gøre noget fordi det ser godt ud udadtil, eller udelukkende for pengenes skyld - det handler om at finde sin passion, så vil du pludselig opleve livet som en leg, i stedet for at gå ind til hver ny dag med et stort suk og et mylder af bekymringer.
Følg dit hjerte og find det der naturligt motivere dig - det der får dig til at smile hver morgen du vågner, både hvad job, venner, livsstil og samtlige andre sider af livet angår - lad dig aldrig afskrække hvis det koster noget. Forsigtighed gør måske livet mere sikkert at leve, men meget sjældent følger der en oprigtig lykke med i købet - i hvert fald ikke for mit vedkommende.
For at skifte lidt emne, men så alligevel ikke, har i sikkert allerede fanget at jeg er stor, stor Barcelona tilhænger, men lige så en meget stor fan af tankevækkende og motiverende citater, og i ovenstående sammenhæng synes jeg at følgende to eksempler indkapsler essensen af mit skriveri på en kreativ måde. Det første omkring det at rejse sig igen efter et nederlag, og det andet omkring at tage chancer i livet:
"Real succes is the ability to go from failure to failure without losing enthusiasm."
&
2 fantastiske citater af 2 fantastiske personligheder i verdenshistorien, nemlig Winston Churchill og den forhenværende og populære amerikanske præsident J.F. Kennedy.
Jeg prøver på ingen måde at være belærende eller støde nogle, men håber blot på at kunne inspirerer nogle på min vej, da jeg ville ønske at jeg havde haft samme livserfaring som fx. 18-19 årig, eller nogle havde delt lignende erfaringer med mig i de hårde tider, hvor man lige mangler et skub. Til de mange der allerede tænker i disse baner; stort tillykke, jeg er sikker på at i vil nå langt hvis i selv vil det, og jeg tager hatten af for at i er nået til et sådant punkt - det har taget mig mange år. Ydermere mærker jeg lige nu den tilfredshed det medføre at gøre/udrette noget som man længe har drømt om men intet gjort ved, en følelse jeg under alle mennesker at føle - det er ubeskriveligt!
Igen blev det et længere indlæg, og en del har spurgt hvordan jeg er faldet til, så jeg vil derfor runde af med at skrive at jeg ikke er et sekund i tvivl om min beslutning. Jeg er her godt nok kun på 3. døgn i skrivende stund, og igen har jeg svært ved at sætte ord på mine følelser, specielt når jeg stiller mig selv spørgsmålet; "Var det det rigtige at gøre?". Ikke fordi jeg er i tvivl om svaret overhovedet, men fordi det er svært for mig, at sætte ord på den glædesfølelse jeg oplever pt. - ordet eufori er måske nok det mest nærliggende at anvende.
Jeg tog chancen og fandt de første par ting jeg leder efter her i livet, nemlig sol og fantastiske omgivelser, et job jeg brænder 110% for og til sidst det at være tæt på min bror og en masse mennesker som inspirerer mig og gør mig glad i min hverdag...og det kan KUN anbefales!
Til allersidst synes jeg lige at i skal se, hvorfor jeg bl.a. på den erhvervsmæssige front, har fået plantet et permanent smil i mit ansigt, og trives så godt. Ens hjerne går jo ganske enkelt serotonin-berserk når man arbejder med det man elsker allermest, i de her omgivelser:
Tak for at du tog dig tid til at læse min blog, det er tid til at hoppe i seng efter en lang dag, så jeg snart kan tage hul på en ny fantastisk en af slagsen.
Godnat derude venner :-).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvad synes du, efter lad dine tanker her...